Ole Wej Petersen.
Foto: Ritzau Scanpix

KV21:
Ærø-borgmester vil stoppe efter en enkelt periode

Ole Wej Petersen afløses af Peter Hansted som S-spids.
4. SEP 2020 8.55
TEMA: KV21

ÆRØ: Efter kun en periode på borgmesterposten mener Ole Wej Petersen (S), at det er tid til at lade nye kræfter komme til, oplyser Fyns Amts Avis.

Ole Wej, der nu er 65 år, siger til avisen, at han hele tiden kun havde tænkt at være borgmester i én periode,og at han ikke har besluttet sig, om han vil stille op til byrådet igen, men som borgmesterkandidat bliver det ikke.

S-gruppen har i denne periode været plaget af samarbejdsvanskeligheder, der førte til, at to byrådsmedlemmer forlod partiet, Jens Weiss, der nu er løsgænger, og Inga Blom Thomas, der nu repræsenterer lokallisten Ærø Plus.

S-gruppen er efter to partihop nu nede på bare to i det 15 mand store byråd, mens Venstre har tre. Den anden fra S - Peter Hansted - er nu partiets spidskandidat. 

Ole Wej Petersen afløste efter KV17 partifællen Jørgen Otto Jørgensen, der havde været borgmester i to omgange - afbrudt af fire år med konservativt styre i skikkelse af Karsten Landro.

 

 

 

 

Stillinger fra Lundgaard Konsulenterne
DK Job