Klimafolkemøde tvinger de gode ideer frem
Leder af Grønt Forum i Middelfart Dorte Stage Mølgard på vej med blafrende idé-plakat efter debat om grønne investeringer.
Foto: Knud Abildtrup

Klimafolkemøde tvinger de gode ideer frem

Hver deltager i debatpanelerne skal bagefter komme med et foretrukket klimaforslag. Alle udstilles og formidles.
4. SEP 2020 7.00

MIDDELFART: Brug indkøbsmusklen. Forpligt kommunerne til at energirenovere. Sæt klima på skoleskemaet i alle klasser. Drop begrænsningerne for kommunal solcelledrift.

Gode ideer og forslag på klimaområdet - både rettet til myndigheder, lovgivere, firmaer, foreninger og individer - bliver på Klimafolkemødet i Middelfart samlet på synlige plakatsøjler midt på havneområdet i takt med, at møderne afvikles.

Ordstyrerne tvinger ganske enkelt alle deltagere i de tre dages lange rækker af debatter til efter mødet at komme med et - bare et - godt klimaforslag, de vil prioritere. Gerne relateret til debatten, men ikke nødvendigvis.

Deltagerne på folkemødet kan så følge med i idéudviklingen fra de debatter, man ikke selv har deltaget i. Og efter weekenden tager organisationen "Det fælles bedste" over og sørger for at samle og formidle det hele via en digital platform, så alle andre oogså kan være med.

  

 

Stillinger fra Lundgaard Konsulenterne
Lundgaard
Nyhedsbrev