Aalborg spørger 25.000 borgere til deres hverdag

KORT NYT3. SEP 2020 15.57

AALBORG: Flere end 25.000 borgere i Aalborg Øst modtager i disse dage et spørgeskema fra kommunen i e-Boks. Kommunen vil nemlig gerne vide mere om hverdagslivet i området inden en større byudviklingsplan, der skal udarbejdes i de kommende år. Det oplyser kommunen.

Her vil den indsamle viden om, hvordan samspillet er mellem de fysiske rammer, hverdagslivet, identitet, byliv samt skolerne og institutionerne. Derfor håber rådmand i By- og Landskabsforvaltningen Hans Henrik Henriksen (S), at så mange som mulige vil deltage i spørgeskemaundersøgelsen. Udover den vil kommunen blandt andet også gennemføre fokusgruppeinterview og borgermøder.

- Hvem er bedre til at fortælle om et område end dem, der bor der? Der gemmer sig masser af viden blandt borgerne om de forskellige bydele, og den viden er uundværlig, inden vi for alvor går i gang med arbejdet med byudviklingsplanen, siger rådmanden.

ibs

 

Stillinger fra Lundgaard Konsulenterne
Lundgaard
Nyhedsbrev