GULDBORGSUND: Sidste år kunne Guldborgsund berette, at kommunen fik færre tilflyttere på offentlig forsørgelse. Det skete med indsatsen 'Grønnere Guldborgsund', hvor borgere, der søger kontanthjælp, sendes i straksaktivering.
Det fik færre på offentlig forsørgelse til at søge mod kommunen, og i tirsdags godkendte beskæftigelsesudvalget at fortsætte nyttejobordningen.
På få måneder sparede det kommunen 300.000 kr., og ifølge kommunens evaluering har der været besparelser for ca. fire mio. kr. fra april 2019 til marts 2020, da projektet også har fået borgerne i hurtigere selvforsørgelse.
Beskæftigelsesudvalget besluttede at afsætte 775.000 kr. til at udvide projektet med 25 pladser til 75.
Besparelser for fire mio. kr.
Guldborgsund oprettede en række job, som er blevet varetaget af personerne på offentlig ydelse, og det er et krav, at opgaverne ligger uden for det normerede niveau, så de ikke fratages ordinært ansatte.
179 personer har deltaget fra maj 2019 til maj 2020, og heraf er 68 borgere svarende til 38 pct. ikke længere på offentlig forsørgelse i kommunen, fremgår det af bilag til økonomiudvalgets møde.
- Resultaterne viser, at det øger graden af selvforsørgelse blandt borgerne. Borgerne bliver motiverede til at søge jobs og forsørge sig selv. Det kan kun være positivt. Både for borgeren og for kommunen. Jeg er meget glad for projektets resultater, og jeg vil gerne udvide kapaciteten, siger formand for beskæftigelsesudvalget Ole K. Larsen (V) til Folketidende.
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Nyts artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Nyts artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Nyt
Afvigelse af ovenstående kræver skriftlig tilsagn fra DK Medier.