Gravhøje i Thy skamferet

KORT NYT29. JUL 2020 8.05

I løbet af sommerferien er der gentagne gange blevet observeret ulovlig kørsel med to firehjulstrækkere ad vandrestier, rideruter og op og ned af gravhøje i Vandet, Tvorup og Nystrup plantager, oplyser Naturstyrelsen.

vandetvej_gravhoej To gravhøje i henholdsvis Vandet og Nystrup plantager er blevet skamferet med tydelige hjulspor i vegetationen, og en af Naturstyrelsen røde bomme er forsøgt kørt ned. Samtidig er der blevet observeret to firehjulstrækkere, der gentagne gange har kørt ulovlig terrænkørsel igennem skovene via blandt andet afmærkede vandrestier og MTB-spor.

- At køre bilræs i skovene er ikke tilladt og totalt uacceptabelt, da det sker til stor fare for både dyrelivet og skovgæster. I dette tilfælde er det særligt slemt, fordi der også er blevet kørt på de fredede fortidsminder i plantagerne. Heldigvis ser der ikke ud til at være sket strukturelle skader på fortidsminderne, siger skovrider Ditte Svendsen.

ka

 

Stillinger fra Lundgaard Konsulenterne
Lundgaard
Nyhedsbrev