Bekymrende forhold på bosteder: Markant flere klager anonymt

I 2019 fik landets fem socialtilsyn 61 henvendelser om fysisk vold og 18 om seksuelle overgreb på bosteder, hvor for eksempel borgere med autisme, stofmisbrug og handicap bor.

Samtidig steg det samlede antal henvendelser fra 1.347 i 2018 til 1.694 i 2019. En stigning på 25 pct. Det viser aktindsigter, som Radio4 har fået fra Socialtilsyn Nord, Midt, Syd, Øst og Hovedstaden.

Ifølge fagforeningen Socialpædagogerne, der dækker de ansatte på bostederne, skyldes stigningen i høj grad, at området er blevet beskåret og omstruktureret gennem mange år, og at der mangler ressourcer.

- Hvis der ikke er tid til at tale med dine kolleger, og der ikke er tid til de borgere, der måske har ekstra meget brug for det, så gør det noget ved mennesker, siger 1. forbundsnæstformand hos Socialpædagogerne, Marie Sonne, til Radio4.

- Og hvis du ikke kan råbe nogen op, og du kan se, at udviklingen bare fortsætter og fortsætter, så er whistleblowerordningen et muligt værktøj til at kunne komme igennem, siger Marie Sonne.

Negativ omtale giver straf
En undersøgelse, som Socialpædagogerne har lavet blandt deres medlemmer, viser, at halvdelen af de adspurgte har oplevet at blive straffet, efter at have ytret sig negativt om forhold på bostederne.

- Man siger, at vi har ytringsfrihed. Men nej, det har vi ikke. Det giver konsekvenser at ytre sig, det har vi set. Hvis du ved, at det kan få konsekvenser at ytre sig, samtidig med, du føler ansvar for de mennesker, du er ansat til at hjælpe, så bliver det svært, siger Marie Sonne.

Hvis en beboer, en ansat eller en pårørende oplever bekymrende forhold på et bosted har det siden 2014 været muligt anonymt at gøre socialtilsynet opmærksom på problemet via whistleblowerordningen.

Antallet af henvendelser gennem ordningen er steget fra 1.058 i 2015 til 1.694 i 2019 og handler udover seksuelle overgreb og vold også om blandt andet arbejdsmiljø, fysiske rammer og hygiejne.

Muligheden for ture bliver mindre
Ifølge fællestillidsmand for socialpædagogerne i Aalborg Kommunes Ældre- og Handicapforvaltning kan whistleblowerordningen være en måde for pressede socialpædagoger at råbe op på.

- Hvis der er dårligt arbejdsmiljø, hvis der mod bedre viden er dårlige normeringer, og man ikke tør gå til lederne, så kan man føle sig tvunget til at bruge ordningen, siger Henrik Flyvbjerg, der selv arbejder på et botilbud for borgere med psykisk sygdom, hvor personalet er gået fra 11 til ni socialpædagoger.

Det har ifølge Henrik Flyvbjerg betydet, at mulighederne for at tage ud på ture med beboerne er blevet mindre. Det har konsekvenser for beboerne.

- Der er en del af borgerne, der har et meget højt angstniveau, som har svært ved at komme nogen steder, uden en ved siden af, de føler sig trygge ved. De kommer ikke over dørtærsklen, hvis de ikke føler sig trygge, siger Henrik Flyvbjerg.

Det har ikke været muligt at få en kommentar fra social- og indenrigsminister Astrid Krag (S), men handicapordfører for Socialdemokraterne Daniel Toft Jørgensen erkender, at forholdene på det specialiserede socialområde er for dårlige.

- Jeg tror bestemt ikke, at forholdene er gode nok alle steder, siger ordføreren.

- Derfor skrev vi i regeringen også i forståelsespapiret efter valget, at vi vil lave en evaluering af hele det specialiserede socialområde.

ibs