NORDDJURS: Mange kommuner kæmper med den invasive plante hybenrose. På Anholt i Norddjurs Kommune er man så bange for, at den spreder sig til hele øen og ødelægger anden vækst og klitheder, at en traktor i disse dage kører rundt og fræser dem, skriver DR Østjylland.
Men det har store konsekvenser for dyre- og plantelivet, mener anholteren Frank Svensson, der kalder kommunen 'komplet ligeglade med Anholts natur'.
Norddjurs Kommune mener omvendt, at de er nødt til at gøre noget, da hybenrosen allerede har spredt sig gevaldigt på øen. Det siger Anette Madsen, der er biolog ved kommunen.
- Hvis vi kigger på luftfotos, der er 20 år gamle, kan vi se, at rosen har bredt sig, siger hun til DR Østjylland.
Men den køber Frank Svensson ikke.
- Det er det rene volapyk. Der er ikke kommet flere hybenroser, siden jeg begyndte at rende rundt på øen for snart 60 år siden.
Til det siger Anette Madsen.
- Det er simpelthen ikke rigtigt. Rosen breder sig.
Derfor mener Norddjurs Kommune, at de forsøger at gøre det bedste for øens natur ved at fræse rødderne op på de invasive roser, der kom til Danmark fra Asien omkring år 1800.
Spreder sig med ti pct. om året
Ifølge kommunen kan hybenrosen sprede sig med ti pct. på et enkelt år, og den kan derfor ende med at ødelægge klitheder og fortrænge den lille busk revling, der blandt andet er noget af det, der kendetegner naturen på den lille ø i Kattegat.
- Jeg kan godt forstå, at det ser voldsomt ud. For at sige det på godt dansk ligner det noget, der er løgn, siger Anette Madsen.
- Men der er en mening med galskaben, for rosen breder sig, hvis ikke vi gør noget. Vi har set andre steder, at den her metode efter nogle få år har gjort, at rosen ikke kommer igen. Og så vil den fine natur komme tilbage.
Voldsom engangsforestilling
Hos Danmarks Naturfredningsforening erkender de også, at det ser voldsomt ud, når en traktor kører gennem naturen for at rydde den for hybenroser. Men de mener, det er den eneste rigtige løsning, da det er umuligt at fjerne planterne manuelt.
Det forklarer Bo Håkansson, der er biolog ved Danmarks Naturfredningsforening.
- Det kan ikke lade sig gøre at hive rosen op med hænderne. Der vil være rødder tilbage i jorden uanset hvad, og derfor er maskinerne nødt til at hjælpe til.
- Det er ærgerligt, for det kan have nogle kedelige sideeffekter i forhold til andre dyre- og plantearter.
Han mener, man bliver nødt til at se på det som en 'voldsom engangsforestilling,' så hybenrosen kan komme væk én gang for alle.
- Så bliver der i sidste ende plads til de dyr og den botanik, der retteligt hører til på Anholt, slår han fast.
Fakta
- Også kaldet 'rynket rose' er den mest udbredte invasive art i Danmark
- Vokser hurtigt og danner en-to meter høje, tætte krat, hvor intet kan gro
- Indført i Europa omkring år 1800 som prydplante
- Især brugt som læhegn og afskærmning i sommerhusområder
Kilde: Miljøstyrelsen
ibs
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Nyts artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Nyts artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Nyt
Afvigelse af ovenstående kræver skriftlig tilsagn fra DK Medier.
