Der var stort set ingen ændring i antallet af lønmodtagere i november i forhold til oktober. Faktisk er der tale om et marginalt fald på omkring 200 personer. Det viser foreløbige og sæsonkorrigerede tal fra Danmarks Statistik.
Dermed stikker november ud som en sløv måned i 2019. Her er der generelt blevet skabt et par tusinde nye lønmodtagerjob per måned. Gennemsnittet for 2019 var ifølge Danmarks Statistik 2.600 yderligere lønmodtagere hver måned i de første 11 måneder af året.
Kigger man endnu længere tilbage - til 2018 - voksede antallet af lønmodtagere med 4.100 i gennemsnit hver måned de første 11 måneder af året. I november i 2019 er det den offentlige beskæftigelse, der trækker ned. Mens der er skabt 800 nye lønmodtagerjob i de danske virksomheder og organisationer, er der blevet 1.000 færre i den offentlige forvaltning.
Ritzau
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Nyts artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Nyts artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Nyt
Afvigelse fra ovenstående kræver skriftligt tilsagn fra DK Medier.