SØNDERBORG: Sønderborg placerer sig i toppen, når man ser på antallet af turistovernatninger i Danmark fordelt på kommunerne. I 2018 var antallet af overnatninger i Sønderborg Kommune tæt på 1,2 mio. I år ser det ud til, at dette tal stiger yderligere med knap 50.000. Dermed forventes Sønderborg Kommune fortsat at være i Top 10 i 2019. Forventningen er også, at rangeringen kan blive endnu bedre inden for en kort årrække.
De seneste år har vist en fin fremgang i turismen - ikke kun i Sønderborg, men også nationalt. I 2016 lancerede den daværende regering en ny national strategi for dansk turisme. Strategien fremsatte en række målsætninger og pejlemærker frem mod 2025, blandt andet skulle antallet af overnatninger øges med en tredjedel.
- Det er en udvikling, som vi tror kan fastholdes i de kommende år, hvor Sønderborg-området kan se frem til en række store arrangementer. Blandt andet markeringen af Genforeningen næste år, som kommer til at sætte sit præg på hele Sønderjylland med hundredvis af arrangementer i Sønderborg Kommune i første halvår 2020. I 2021 kommer Tour de France til Sønderborg, hvilket giver en stor international eksponering af Sønderborg-området, siger fungerende formand for Udvalget for Kultur, Idræt, Handel og Turisme, Jesper Kock (S).
MG
Fakta
Kommuner med flest overnatninger i 2018
1. København - 8.338.600
2. Varde - 4.513.452
3. Ringkøbing-Skjern - 3.858.626
4. Tønder - 1.681.822
5. Jammerbugt - 1.597.893
6. Hjørring - 1.580.508
7. Bornholm - 1.495.635
8. Frederikshavn - 1.425.592
9. Billund - 1.377.047
10. Sønderborg - 1.193.915
Kilde: Det Nationale Turismeforum
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Nyts artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Nyts artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Nyt
Afvigelse fra ovenstående kræver skriftligt tilsagn fra DK Medier.