20-årig fængslet for at hjælpe til dramatisk fangeflugt

KORT NYT24. NOV 2019 16.44

SJÆLLAND: En 20-årig mand er søndag ved et retsmøde i Retten i Nykøbing Falster blevet varetægtsfængslet til den 19. december. Det skriver TV2 Øst. Manden er sigtet for at have medvirket til bandemedlemmet Hemin Dilshad Salehs flugt fra psykiatrisk afdeling i Slagelse tirsdag.

Allerede torsdag blev den 20-årige sammen med en 25-årig mand fremstillet i grundlovsforhør, hvor de begge nægtede sig skyldige. Den ældste blev varetægtsfængslet, men dommeren fandt ikke politiets mistanke mod den 20-årige så underbygget, at han kunne varetægtsfængsles. I stedet fik han sin anholdelse opretholdt i tre døgn.

Søndag er det så lykkedes politiet at finde yderligere materiale mod manden, så en dommer har fundet, at der i hvert fald er en 'begrundet mistanke' om, at han er skyldig, som det hedder i retsplejeloven. Foruden de to mænd sidder en tredje mand fængslet i Hamborg med henblik på udlevering til Danmark.

Ritzau

Stillinger fra Lundgaard Konsulenterne
dkjob
www.mercuriurval.com
Fordi mennesker betyder alt