Nye lys i pæren vil spare Rudersdal 241 ton CO2

KORT NYT19. NOV 2019 7.10

RUDERSDAL: Ved at udskifte 95 pct. af alle gadelys - godt 12.000 i alt - til LED-belysning, regner Rudersdal Kommune med at spare klimaet for 241 ton COårligt. Det vil ske, efter at kommunen har udskiftet de mange lys i løbet af i år og 2020. Det skriver kommunen på sin hjemmeside. 

Kommunen regner med, at udskiftningen til mere energieffektive lys vil koste cirka 32 mio. kr., men at det vil blive tjent hjem over de kommende otte år. En LED-lyskilde bruger kun halvdelen af elforbruget i forhold til en gammeldags lyskilde, typisk fra 70 til 35 Watt. Desuden sænker kommunen gadelyset med 50 pct. om natten fra kl. 22 til kl. seks en række steder for at spare på energien, og denne indsats vil blive udvidet.

Der er kun få strækninger med master, hvor LED-udskiftningen ikke ønskes. Det kan dreje sig om gamle gadelamper, som kommunen ønsker bevaret i et historisk bymiljø, omkring historiske bygninger eller på historiske gader og pladser.

esl

Stillinger fra Lundgaard Konsulenterne
dkjob
www.mercuriurval.com
Fordi mennesker betyder alt