Sygehus Lillebælt samler døende på samme afdeling
Den palliative afdeling har blandt andet en altan med udsigt over Vejle.
Foto: Charlotte Dahl, Sygehus Lillebælt

Sygehus Lillebælt samler døende på samme afdeling

Region Syddanmark samler uhelbredeligt syge kræftpatienter, der har kort tid igen, på samme afdeling på Vejle Sygehus.
18. NOV 2019 10.05

SYDDANMARK: Uhelbredeligt syge kræftpatienter på Sygehus Lillebælts lokationer bliver nu samlet på den samme afdeling på Vejle Sygehus. Her får de døende patienter palliativ pleje i den sidste tid.

Patienterne kommer fra Vejle, Kolding, Fredericia og Middelfart kommuner og kan blive henvist af egen læge, hvis de opfylder en række kriterier. Herefter får de en åben indlæggelse, de kan gøre brug af, når behovet opstår i den sidste tid.

Afsnittet åbner, for at gøre patientens sidste tid så smidig som muligt, og så man undgår at skulle forbi en vagtlæge eller en akutafdeling med de symptomer, som kræftsygdommen fører med sig. Patientens egen læge er tovholder.

- Det kan for eksempel være situationer, hvor patienten på grund af kræftsygdommen er stærkt plaget af åndenød og forstoppelse. Så kan man komme her på afsnittet under den åbne indlæggelse og få hjælp mod de lidelser, uden at man først behøver at skulle forbi egen læge, siger Kristin Enevoldsen, overlæge på onkologisk afdeling. 

Der er altså tale om en slags hospice på hospitalet, når de ti enestuer åbner i dag og kan være indlagt nogle dage med pleje fra sygeplejerskerne. Personalet kommer også til at gå i tæt dialog med patienten og de pårørende om behandlingen og de beslutninger, der skal træffes. Der er også en psykolog og en præst tilknyttet afdelingen. 

Afsnittet hedder 'Afsnit for åbne indlæggelser' og er henvendt til uhelbredeligt kræftsyge mennesker, der kun har få måneder eller uger tilbage at leve i, og som ikke kan tåle mere behandling af kræftsygdommen - eller for hvem det ikke længere giver mening at fortsætte behandlingen, som situationen er.

ibs

Stillinger fra Lundgaard Konsulenterne
DK Job
www.mercuriurval.com
Fordi mennesker betyder alt