Nordfyn beder om hjælp udefra til udsatte børn

KORT NYT14. NOV 2019 10.19

NORDFYN: Børne- og Ungeudvalget i Nordfyns Kommune har bedt om hjælp udefra i et forsøg på at øge kvaliteten i den kommunale sagsbehandling, der har været præget af flere sager, stigende udgifter, stort sygefravær blandt personalet og stor udskiftning både blandt sagsbehandlere og ledelse. Derfor har udvalget nu bedt om hjælp hos Socialstyrelsen, der tilbyder Task Force-forløb. Det skriver Fyens Stiftstidende. 

- De tiltag, der har været iværksat, har ikke været tilfredsstillende. Så der skal gøres noget radikalt for at lave en omstilling på området. Vi skal tilbage på sporet. Derfor har vi brug for at få hjælp til at løfte niveauet og udvikle arbejdsgange og implementere procedurer, der skal sikre, at vi kommer på rette spor igen, forklarer kommunaldirektør Morten V. Pedersen, der for øjeblikket også er fungerende direktør for Børn og Unge, til Fyens Stiftstidende. 

Ved udgangen af september var der allerede en forventning om et merforbrug på næsten 1,5 mio. kr. på anbringelser uden for hjemmet af udsatte børn. Politikerne har allerede taget konsekvensen heraf og afsat 900.000 kr. årligt til to nye sagsbehandlere, der skal arbejde med børnesager.

esl

Stillinger fra Lundgaard Konsulenterne
DK Job
www.mercuriurval.com
Fordi mennesker betyder alt