STRUER: Struer Kommune har efter fem år tabt en sag til en borger om sammenblandede - og dermed forkerte - dagtilbudstakster og står nu med et valg om, hvad konsekvensen skal være, skriver Dagbladet Holstebro-Struer.
I første omgang skal kommunen tilbagebetale 5.780 kr. til en far, der opdagede, at kommunen i 2013 og 2014 havde slået bruttodriftsudgifterne for dagpleje og vuggestue sammen og så sat forældrebetalingen til 25 pct. ud fra det samlede beløb. Det er i strid med reglerne, for taksterne skal beregnes hver for sig. Borgeren havde undret sig, fordi dagplejetaksten for familiens tre børn i 2015 pludselig var sat ned uden nærmere forklaring.
Han klagede til Ankestyrelsen, blev anbefalet at gå til Ombudsmanden og siden til Indenrigsministeriet og tilbage til Ankestyrelsen. Det endte dog med et civilt søgsmål, hvor kommunen via en advokat forsøgte sig med begrebet 'undskyldelig retsvildfarelse', men det rakte til ikke medhold. Direktør Lotte Junker Pedersen kan til avisen ikke svare på, hvad dommen får af konsekvens for øvrige forældre med dagplejebørn i de pågældende to år.
ka
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Nyts artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Nyts artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Nyt
Afvigelse fra ovenstående kræver skriftligt tilsagn fra DK Medier.