KØBENHAVN: Københavns Kommune vil ikke dække omkostninger for en bilist, som i oktober fik tæppebombet sin bil med kastanjer på en nyanlagt parkeringsplads, skriver TV2 Lorry.
Til hans store held dækkede hans forsikring skaderne, men bilejeren skulle dog betale en selvrisiko på 6.011 kr. Den ville han have kommunen til at dække på grund af manglende advarsel om parkering under kastanjetræet. Det har bilejeren nu fået afslag på fra kommunen, som skriver i sin afgørelse:
'Stab Jura (juridisk enhed i Københavns Kommune, red.) vurderer således, at ulemperne i form af nedfald af kastanjer ikke overstiger, hvad der er sædvanligt på det sted, hvor din bil holdt parkeret. Den naboretlige tålegrænse er derfor ikke overskredet.' Derudover står der, at kommunen har vurderet, at bilisten selv har et ansvar, hvor han parkerer sin bil, samt at han ikke har dokumenteret, at skaderne på bilen skyldes nedfald af kastanjer.
MG
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Nyts artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Nyts artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Nyt
Afvigelse af ovenstående kræver skriftlig tilsagn fra DK Medier.