dkmedier
dkindkob
dknyt
dksocial
dksundhed
doi
doi

Borgmester vil fjerne 'politisk' ungdomskunst ved rådhus

KORT NYT
1. NOV 2019 9.54

KERTEMINDE: Et kunstværk fra en lokal ungdomskunstlejr har bragt sindene i kog i Kerteminde Kommune. Ungecampen er støttet af Kulturregion Fyn og blevet til i et samarbejde mellem Johannes Larsen Museet, Kerteminde Kommune, Plads til Alle og grafittikunstneren RexOne, men særligt er et maleri nu til debat, skriver Fyens Stiftstidende. 

Det er et maleri af Stram Kurs' partileder Rasmus Paludan, der i selskab med Donald Trump og Boris Johnson stikker langefingeren ud mod tilskuerne. Sådan politisk kunst bør ikke høre til ved rådhuset, mener borgmester Kasper Ejsing Olesen (S) og flere byrådsmedlemmer, skriver avisen. En af folkene bag kunstlejren mener dog, at man ikke bør skrotte maleriet helt: 

- Jeg har ikke noget problem med, hvis politikerne vælger at flytte det, men hvis de skrotter det helt, er vi ude i en form for politisk censur, som man normalt ikke ser i et demokrati. Det er for langt ude. Kommunen har selv været med til at udpege de steder, hvor de unge måtte udstille, siger grafittikunstneren RexOne til Fyens Stifttidende. 

esl

Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.

Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Nyts artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.

Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Nyts artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Nyt

Afvigelse fra ovenstående kræver skriftligt tilsagn fra DK Medier.

https://www.dknyt.dk/artikel/borgmester-vil-have-fjernet-kommune-stoettet-kunst

GDPR