Bornholm får ny leder for Byg og Udvikling

KORT NYT29. OKT 2019 11.51

BORNHOLM: 44-årige Søren Møller Christensen tiltræder 1. november som leder af Byg og Udvikling, oplyser regionskommunen. Nogle af hans første opgaver bliver byfornyelsesprojekterne for Nexø og Åkirkeby og udbygning af samarbejdsfora mellem kommunen, Business Center Bornholm, Destination Bornholm og Erhvervslivet. 

Den ny leder har i mere end 15 år arbejdet med byudvikling og byplanlægning og stået i spidsen for udviklingsprojekter i både kommuner, boligorganisationer og virksomheder. 

Søren Møller Christensen har boet med sin familie på Bornholm i to år. I den periode har han, udover at være involveret i arbejdet med den strategiske udviklingsplan for Rønne, også arbejdet med at udvikle en plan, der binder Cirkuspladsen i Allinge, Bornholms Idræts & Kulturcenter samt et nyt børnehus sammen. Han holder desuden ofte foredrag, har undervist på Kunstakademiets Arkitektskole samt Københavns Universitet og er censor på Roskilde Universitet Center.

ka

Stillinger fra Lundgaard Konsulenterne
dkjob
www.mercuriurval.com
Fordi mennesker betyder alt