Syddanmark styrker digital kommunikation

KORT NYT28. OKT 2019 10.25

SYDDANMARK: I Region Syddanmark bruges appen Mit Sygehus som digitalt bindeled mellem patienter og de syddanske sygehuse. Og nu er der fem mio. kr. øremærket til styrkelse af den og flere andre digitale løsninger i regionens Digitaliseringsstrategi. Der er fem indsatsområder i strategien, og et af dem er altså, at appen skal udbredes til flere afdelinger på regionens sygehuse.

Patienter kan registrere data som vægt, temperatur eller blodtryk, ligesom der kan gennemføres videokonsultationer gennem appen. Odense Universitetshospital har gennemført 700 videokonsultationer, og ifølge formand for Digitaliseringsudvalget, Mette Bossen Linnet (V), er der stor efterspørgsel fra borgerne. 

- Sundhedsvæsnet er og skal være til for borgerne, og derfor synes jeg, vi har et ansvar for at følge med tiden og tilbyde løsninger, der passer borgerne bedst, siger hun.

ibs

 

Stillinger fra Lundgaard Konsulenterne
dkjob
www.mercuriurval.com
Fordi mennesker betyder alt