Kulturminister: Nej tak til minimumskrav for folkeoplysnings-tilskud

FOLKETINGET: I gennemsnit bruger kommuner 43 kr. på folkeoplysning pr. indbygger, men det beløb dækker over store forskelle. Nogle kommuner bruger otte kr. pr. borger, mens andre bruger 149 kr. pr. borger.

Sådan lød det i Folketingssalen fra Venstres biblioteks- og folkeoplysningsordfører Kim Valentin, der ser forskellen som et problem, og som derfor har bedt fungerende kulturminister Rasmus Prehn (S) forholde sig til forskellen.

Men Rasmus Prehn vil ikke umiddelbart pålægge kommuner et økonomisk minimumskrav, når det kommer til folkeoplysningsmidlerne. For ham vil det være et kompromis med det kommunale selvstyre i kraft af, at det er op til kommunerne selv at fordele tilskuddene.

- Det allervigtigste i forhold til det her er at give kommunerne en realistisk økonomi. Her har vi tilført 2,2 mia. kr. Det er også vigtigt, at vi i al dialog med kommunerne taler folkeoplysning op, sagde han og forklarede, at forskellene i tilskuddene dækker over, at nogle kommuner er i situationer, hvor de er presset for hårdt.

- Men ser man på den store forskel, kan det jo ikke være rigtigt, at vi ikke kan henstille til, at de gør det bedre, sagde Kim Valentin (V).

Partiets kommunalordfører Anni Matthiesen pointerede, at det især er i yderområderne, at kommunerne giver de laveste tilskud. Områder, der kunne have mest gavn af et økonomisk løft til folkeoplysningen.

- Jeg er én til én enig i den analyse, du kommer med. Det skal vi have gjort noget ved. Jeg vil meget gerne være med til at gøre det her bedre, sagde Rasmus Prehn.

• Folkeoplysningsmidlerne bliver for eksempel brugt på aftenskoler, frivilligt foreningsliv, Folkeuniversitetet og daghøjskoler
• Midlerne skal bruges til at oplyse alle mennesker om den tid og det samfund, de lever i
• Folkeoplysende aktiviteter skal leve op til en række krav
• Kommuner vurderer, om en forening er folkeoplysende og dermed, om der skal tildeles penge. Det er også kommunen, der udbetaler dem

Kilde: Kulturministeriet