FOLKETINGET: Partiet Stram Kurs blev i sidste uge nødt til at udskyde partiets rigskongres i Middelfart i nogle uger på grund af trusselsbilledet mod partileder Rasmus Paludan. Fyns Politi nedlagde forbud mod, at rigskongressen, der svarer til andre partiers landsmøder, kunne afholdes på det sted og tidspunkt.
Dansk Folkepartis politiske næstformand, Søren Espersen, mener, at partiet i stedet bør have muligheden for at afholde rigskongressen på Christiansborg for at kunne være i sikkerhed. Han har derfor sendt et brev til Folketingets formand, Henrik Dam Kristensen (S).
'Jeg skal derfor opfordre til, at Folketinget som institution, undtagelsesvist og for at sikre demokratiet, indbyder det opstillingsberettigede parti Stram Kurs til i et egnet lokale på Christiansborg at gennemføre sin såkaldte rigskongres', skriver Søren Espersen i brevet, han har offentliggjort på Facebook.
Ritzau
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Nyts artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Nyts artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Nyt
Afvigelse af ovenstående kræver skriftlig tilsagn fra DK Medier.