HADERSLEV / SØNDERBORG / AABENRAA: Den økonomisk udfordrede og skandaleramte uddannelsesinstitution VUC Syd har nu fundet sin permanente direktør. Det bliver Bente Lyck-Damgaard, der kommer fra en stilling som vicedirektør hos EUC Syd i Sønderborg, skriver JydskeVestkysten.
Tidligere direktør Asbjørn Nielsen stoppede i sommer til fordel for en stilling som projektleder hos DGI's verdensstævne, og John Egebjerg-Johansen har været midlertidigt på posten siden. Bente Lyck-Damgaard starter 1. december.
VUC Syd har i mange år kæmpet med økonomiske problemer og har blandt andet i processen sat alle bygninger til salg og skåret et stort antal stillinger, ligesom institutionen har midlertidigt styre. Ifølge styret er implementering af en ny genopretningsplan vigtigste punkt på dagsordenen.
ibs
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Nyts artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Nyts artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Nyt
Afvigelse fra ovenstående kræver skriftligt tilsagn fra DK Medier.