MARIAGERFJORD: Enigheden om 2020-budgettet når hele vejen rundt i Mariagerfjord Byråd, der stod over for en noget lettere opgave i år end sidste år. Blandt andet har et fald i indbyggertallet udløst 20 mio. kr. ekstra i udligning.
Også økonomiaftalen mellem regeringen og KL har været gunstig i år, så det med budgetaftalen er 'muligt at sikre ro om de kommende års budgetter', hedder det i aftaleteksten, som dog straks dementerer sig selv med 'det forbehold at økonomiaftalen for næste år kan medføre, at det er nødvendigt at skabe råderum'. Men man glæder sig i det mindste over det, så længe det varer.
Aftalepartierne er Venstre, Socialdemokratiet, Dansk Folkeparti, SF, de Radikale og De Konservative, og løsgænger Jan Thorbøll Andersen (eks-DF) er også med. Byrådet andenbehandler budgettet 4. november.
mk
Se budgetaftalen og tilhørende talmateriale.