Supercomputer skal forbedre overlevelseschancerne

Med lynhurtig diagnosticering forbedres patienters overlevelseschancer. Det skal halvanden millioner analyser og en supercomputer hjælpe til med i Vejle.
16. OKT 2019 9.26

SYDDANMARK: En hurtig diagnose kan være altafgørende for overlevelsesmulighederne, lige når man kommer ind på sygehuset. De chancer bliver nu bedre med et nyt projekt på Sygehus Lillebælt i Vejle, hvor en supercomputer skal femdoble antallet af analyser, der foretages på en patient, fra 30 til 150.

Det er supercomputernes kunstige intelligens, der kan løse opgaverne på et splitsekund i forhold til i dag. Derfor bliver diagnosticeringsgraden mere præcis, da hver analyse er en indikator for, hvad patienten fejler. 

I første omgang kører projektet i en forsøgsperiode, og al data lægges ind i et program, der så kommer med et bud på diagnosen. Det har fået navnet Desert og kan komme til at være forskellen på liv og død.

- Perspektiverne er enorme og kan få en afgørende betydning for mange patienter. En dag vil lægen kunne sige til maskinen: 'Hvad skal jeg gøre ved patienten? Hvilken medicin skal han have? Og hvilken behandling?' siger professor på Biokemi og Immunologi på Vejle Sygehus, Ivan Brandslund, som er leder af holdet bag projektet.

Desert er udpeget som signaturprojekt af regeringen, Danske Regioner og KL og får dermed del i i alt 200 mio. kr., der er afsat til 15 forskellige kommunale og regionale projekter. Supercomputeren i Vejle har fået 8,7 mio. kr.

Allerførst skal der over syv måneder indsamles cirka halvanden millioner analyser fra 9.000 patienter, som skal skal danne grundlag for de nye analyser, som systemet skal bruge til at sammenligne med og diagnosticere ud fra. 

ibs

Stillinger fra Lundgaard Konsulenterne
Lundgaard
Nyhedsbrev