
NORDDJURS: Den svenske kommune Halmstad kommer lidt tættere på Norddjurs, når StenaLine får ny færgerute til nytår, oplyser kommunen. I en ny partnerskabsaftale, Kattegatalliancen, erklærer de to kommuner, at de vil arbejde for at udvikle den fælles infrastruktur til gavn for erhvervsliv, turister og borgere.
Den svage svenske krone gør eksempelvis Halmstad til en billig og attraktiv destination for danske turister, mens Danmark omvendt som et dyrt land at rejse til, får større turistpotentiale på Djursland.
- Det får betydning for hele regionen. En ny og stærkere transportkorridor til Sverige kan både tiltrække og fastholde virksomheder i området, siger borgmester i Norddjurs Jan Petersen (S).
Aftalen sætter rammerne for vækst og udvikling på tværs af Kattegat og oplandet bag.
- Vi bliver pludselig tilgængelige for mange mennesker fra hele Østjylland, og vi vil sammen med resten af Halland forsøge at holde dem i vores nærområde, så de ikke bare kører igennem. Og når de så er der, så kan de jo samtidig få lavet bil og gå til frisøren til attraktive priser, siger borgmester i Halmstad Jonas Bergman (Moderaterna).
eo
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Nyts artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Nyts artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Nyt
Afvigelse fra ovenstående kræver skriftligt tilsagn fra DK Medier.