
GLOSTRUP: Sorøs vicekommunaldirektør Maj Buch rykker til Glostrup og bliver kommunaldirektør pr. 1. december. Det oplyser Glostrup Kommune.
Hun har inden Sorø været afdelingschef i KMD Konsulentservice, økonomichef og senere direktør i Greve Kommune, inden hun kom til Sorø med ansvar for Børn og Familier, Social og Sundhed, Arbejdsmarked og Borgerservice samt Byråd og Kultur i 2017.
50-årige Maj Buch er uddannet cand.polit. fra Københavns Universitet, og ifølge borgmester John Engelhardt (V) 'passer hun godt til Glostrup'.
- Jeg glæder mig rigtig meget til den 1. december. Glostrup er en attraktiv kommune med en særlig position som trafikalt knudepunkt, der yderligere forstærkes med den kommende letbane. Erhvervslivet har altid stået stærkt, og der er mange aktive borgere i kultur og fritidslivet. Det giver Glostrup nogle helt særlige muligheder for en fortsat udvikling, som jeg ser frem til at virkeliggøre sammen med resten af holdet, siger Maj Buch.
ibs
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Nyts artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Nyts artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Nyt
Afvigelse af ovenstående kræver skriftlig tilsagn fra DK Medier.