Uvirksomt havneanlæg ender nu i retten

KORT NYT10. OKT 2019 8.46

KALUNDBORG: Ny Vesthavn, som er Kalundborgs nye havneafsnit til 200 mio. kr., er fortsat ude af drift, da 25 ankerstænger er knækket. Ankerstængerne har som funktion at holde kajvæggen på plads, og derfor er det et alvorligt problem, at de er knækket. De knækkede ankerstænger betyder, at kajen ikke må belastes, og derfor må skibe ikke anløbe den nye havn, skriver Kalundborg Havn i en pressemeddelelse ifølge TV2 Øst.

Der har været foretaget en række tekniske undersøgelser om grunden til, at ankerstængerne er knækket, om der eventuelt var flere knækkede ankre og om risikoen for, at endnu flere vil knække. De endelige svar på undersøgelserne foreligger nu, og derfor har Kalundborg Havn nu rettet henvendelse til Voldgiftsnævnet for bygge- og anlægsvirksomhed for at få syn og skøn på sagen.

- Vi håber, at der kan blive tale om et relativt hurtigt forløb, da der allerede foreligger en række resultater af undersøgelser, og andre er igangsat. Det står dog klart, at det desværre kommer til at tage tid. Som havn har vi naturligvis kun det mål at få fastslået årsagen, samt konstateret den samlede skade og få repareret kajen, så vi kan få kaj og baglandsareal i brug allersnarest. Herudover skal vi sikre, at der ikke påløber Kalundborg Havn nogen tab i denne forbindelse, siger havnedirektør Bent Rasmussen.

MG

 

Stillinger fra Lundgaard Konsulenterne
dkjob
www.mercuriurval.com
Fordi mennesker betyder alt