Skadestue-ansat udsat for vold

KORT NYT9. OKT 2019 14.30

MIDTJYLLAND: En serviceassistent på skadestuen i Randers blev tirsdag udsat for vold begået af en 28-årig, som generede personalet og opførte sig agressivt. Da serviceassistenten bad den 28-årige om at falde til ro, kvitterede han med et knytnæveslag. Det skriver TV2 Østjylland.

Da politiet nåede frem til skadestuen, havde personalet tilbageholdt manden, men han fortsatte med at tale skældsord til politiet og true med vold. Derfor lød sigtelsen på vold mod en offentlig ansat i tjeneste, trusler mod politiet og fornærmelig tiltale mod politiet. 

Ifølge politiet var den 28-årige påvirket af narkotika. Han var på skadestuen, fordi hans kæreste var kommet til skade.

ibs

Stillinger fra Lundgaard Konsulenterne
dkjob
www.mercuriurval.com
Fordi mennesker betyder alt