HILLERØD: Nye Borgerlige kommer ikke til at være med i et eneste kommunalt budgetforlig i år. Heller ikke i år. Partiets eneste byrådsmedlem i denne valgperiode i Hillerød står som det eneste uden for budgetaftalen for 2020, ligesom det også var tilfældet sidste år.
Hillerød nyder godt af befolkningstilvækst i disse år, men nøjes med med at budgettere med deraf afledte indtægter svarende til 80 pct. af den tilvækst, prognoserne varsler, men 100 pct. af de afledte udgifter. Dette forsigtighedsprincip bidrager til, at man i anden sammenhæng forventer at kunne bløde op på ellers truende sparebehov for at imødegå et generelt udgiftspres.
Aftaleparterne konstaterer, at de 'ikke fuldt ud (kan) finde penge til disse veldokumenterede behov' i overslagsårene, men det venter de at kunne ved de kommende års budgetforhandlinger. Derfor har aftalepartierne ikke forholdt sig reelt til budgetposterne i overslagsårene, men udsat dem for 'en mere mekanisk metode' ved at lægge udgiftsbehovene ind i budgettet med 100 pct. i 2020 og 2021, 75 pct. i år 2022 og 50 pct. i år 2023.
Aftalepartierne er Socialdemokratiet, Venstre, SF, Enhedslisten, De Radikale, De Konservative og Dansk Folkeparti med som nævnt kun Nye Borgerlige udenfor. Samme partier stod bag sidste års aftale om 2019-budgettet, men først til allersidst, da SF og Enhedslisten tilsluttede sig ved byrådets andenbehandling.
Aftalen om 2020-budgettet andenbehandles i Hillerød Byråd 30. oktober.
Se budgetaftalen.
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Nyts artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Nyts artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Nyt
Afvigelse fra ovenstående kræver skriftligt tilsagn fra DK Medier.