Lyngby-Taarbæk må sløjfe 158 vejaftaler og er gået til ministeren
Foto: Jens Christian Top, Ritzau Scanpix

Lyngby-Taarbæk må sløjfe 158 vejaftaler og er gået til ministeren

Alle vedligeholdelsesordninger på private fællesveje ophører. Kommunen vil have transportministeren til at ændre på 'firkantede regler'.

LYNGBY-TAARBÆK: Lyngby-Taarbæk Kommune er blevet opmærksom på, at vejaftaler på private fællesveje i deres nuværende form ikke følger gældende lovgivning. Byrådet har derfor set sig nødsaget til at sløjfe ordningerne, oplyser kommunen.

Ankestyrelsen har afgjort, at det ikke er lovligt at have en forsikringsordning, hvor grundejerne mod et fast årligt beløb lader kommunen varetage vedligeholdelsen. Og det gælder altså også andre kommuner, har styrelsen indskærpet, så i hvert fald fald Gladsaxe og Herlev har også måttet gå samme vej som Lyngby-Taarbæk.

Kommunen har med bistand fra rådgiver gennemgået og vurderet samtlige 158 veje med vedligeholdelsesordning - i alt 53 kilometer - for at sikre sig, at alle veje kan afleveres til grundejerne i en god og forsvarlig stand efter privatvejslovens §44.

Kommunen ønsker samtidig at tilbyde grundejerne en ny vedligeholdelsesordning. Hensigten er, at kommunen kan tilbyde grundejerne på private fællesveje en ny ordning, når de nuværende vedligeholdelsesordninger ophører.

Borgmester Sofia Osmani (K) og formand for Teknik- og Miljøudvalget Sigurd Agersnap (SF) har i begyndelsen af september holdt møde med transportminister Benny Engelbrecht (S), hvor de gjorde ministeren opmærksom på de problematikker, der ligger i den nuværende lovgivning på området.

- De gældende regler er meget firkantede og efterlader både kommune og grundejere i en ufleksibel situation, men stort set uden mulighed for at tilbyde grundejerne en egenfinansieret service. Det vil vi meget gerne have ministeren til at hjælpe med at få ændret, siger Sofia Osmani.

Sigurd Agersnap fortsætter:

- Som reglerne er nu, giver de ikke mulighed for at vedligeholde de private fællesveje på den bedste måde. Kommunen må ikke indgå en aftale med grundejerne, om at vejen holdes i ordentlig stand. I stedet skal kommunen give et påbud, når vejen kommer i for dårlig stand. For borgerne betyder det, at de vil opleve store engangsudgifter til istandsættelsen af vejene i stedet for en fast årlig pris. Det er altså uhensigtsmæssigt.

Som grundejer med en ejendom, der grænser op til en privat fællesvej, skal man holde vejen i god og forsvarlig stand i forhold til færdslens art og omfang, som det er nærmere beskrevet på kommunens hjemmeside.

Vedligeholdelse er som udgangspunkt en pligt, der påhviler hver enkelt grundejer, der grænser op til den private fællesvej eller har ret til vejen, såkaldt vejret. Pligten kan fx varetages ved, at grundejeren sammen med de andre grundejere - typisk gennem en grundejerforening - indgår en aftale med en ekstern entreprenør om udførelse af dette arbejde, og desuden aftaler en udgiftsfordeling grundejerne imellem. Alternativt skal grundejerne selv udføre arbejdet.

 

  • Private fællesveje er veje, som fungerer som færdselsareal for en anden ejendom end den ejendom, vejen ligger på. De er som udgangspunkt åbne for offentlig trafik.
  • Det er grundejerne langs vejen, der har ansvaret for at holde vejen i god og forsvarlig stand.
  • Vedligeholdelsesordningerne på private fællesveje drejer sig om vedligeholdelse af belægning på kørebane og eventuelt cykelsti.
  • Vedligeholdelse indebærer ikke snerydning, glatførebekæmpelse og renhold, såsom fejning og sugning af vejbrønde.
  • Varslet om ophør af vedligeholdelsesordningen er mindst seks måneder til tidligst den 1. april 2020. For nogle veje vil den faktiske overdragelse af vedligeholdelsespligten til grundejerne først ske efter den 1. april 2020.
     
     
     
Stillinger fra Lundgaard Konsulenterne
Lundgaard
Nyhedsbrev