HOLSTEBRO: Realdania og Innovationsfonden støtter et forskningsprojekt, hvor Holstebro bliver brugt som eksempel på progressiv byudvikling. Anders Brøndum Klein vil i sin treårige erhvervs-Ph.d studere samarbejdet og frugterne af det gennem et byudviklingsprojekt, som blandt andet omfatter en 70.000 kvadratmeter grund i midtbyen. Forskningsresultaterne skal komme andre byer til gavn, når der skal byudvikles i fremtiden.
Halvdelen af verdens befolkning bor i dag i byer, og presset stiger på byerne for at være levende og spændende byer, som også kan håndtere mange udfordringer i fremtiden. Sådan er det både i Danmark og resten af verden.
- Jeg har gode kolleger, som sagde til mig: ’Kig på Holstebro, hvis du vil se spændende byudvikling'. I Holstebro har der allerede være en lang proces med involvering af mange aktører. Fra årsskiftet er byen klar til at føre en masterplan ud i livet, og det giver optimale muligheder for at få rigtig meget ny viden og dermed et fundament for at udvikle ny teori om byudvikling, der kan bruges i Holstebro og mange andre byer, siger Anders Brøndum Klein, der alver projektet ved Dansk Arkitektur Center på Copenhagen Business School.
Samarbejde skaber vellykkede byer
Ifølge FN er forudsætningen for en bæredygtig udvikling af byerne, at offentlige, private og borgerne begynder at arbejde sammen på nye måder. Derfor støtter Realdania og Innovationsfonden ny forskning på området, og Holstebro bliver brugt som eksempel på inspirerende byudvikling.
Med udgangspunkt i Holstebro skal han i sit treårige forskningsprojekt studere, hvordan man skaber et godt og meningsfuldt samarbejde mellem kommunen, de lokale borgere, erhvervslivet og organisationer i forbindelse med byudviklingsprojekter. Et konkret resultat af forskningsindsatsen kunne blive en ny fagbog om byudvikling og samarbejde.
Holstebro har alle de ingredienser, som Anders Brøndum Klein ledte efter: en stor ledig grund midt i byen (sygehusgrunden bliver ledig fra 2021) og rigtig mange, som naturligt har en mening og holdning til udviklingen af midtbyen. Desuden er der dannet et udviklingsselskab mellem det private og det offentlige, Holstebro Udvikling P/S.
- Set udefra er Holstebro et pragteksempel på en meget bred involvering blandt byens borgere og andre målgrupper og med en forankring højt oppe hos både kommunen og en privat aktør, Færchfonden. Det er unikt, siger Anders Brøndum Klein.
Stolthed for byen
Jesper Larsen, som er direktør for Holstebro Udvikling, er stolt over, at Holstebro er valgt som eksempel i forskningen. Han siger:
- Vi har fra første dag arbejdet med en bred og dyb involvering af rigtig mange målgrupper, fordi vi har en klar forventning om, at det giver en bæredygtig byudvikling, som mange kan se sig selv. Det er da dejligt, når vores Holstebro model for samarbejde også kan bruges i forskningen til at inspirere andre til fremtidig byudvikling. Vi ser det også som en klar force for de ejendomsudviklere og investorer, som overvejer at investere i Holstebro. De får sikkerhed for, at der er opbakning bag den masterplan, der skal være pegepind for byudviklingen i de kommende år. Den er skabt af arkitekter på baggrund af 1000 ideer og forslag fra byens aktører.
Rent praktisk kommer Anders Brøndum Klein til at følge et af mange projekter, der skal arbejde med nye funktioner på sygehusgrunden, når masterplanen ligger på bordet. Han håber, at der på den baggrund kan udvikles et attraktivt bydelskoncept, understøttet af en bæredygtig forretningsmodel, som Holstebros borgere, erhvervs- og kulturliv alle kan få glæde af.
Anders Brøndum Klein lægger vægt på, at Holstebro også er interessant i sin egenskab af at være en hovedby med stor betydning for den egn, hvor byen er placeret.
- Den viden, som Holstebro bidrager med, kan bruges i en lang række andre byer, som står over for de samme udfordringer som Holstebro. I et forskningseksperiment som dette har vi alle muligheder for at prøve ting af og sammen blive klogere på, hvad der virker, og hvad der ikke virker, siger han.
MG
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Nyts artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Nyts artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Nyt
Afvigelse fra ovenstående kræver skriftligt tilsagn fra DK Medier.
