269 Tårnby-breve havde synlige cpr-numre

KORT NYT24. SEP 2019 6.03

TÅRNBY: Tårnby Kommune har fået alvorlig kritik fra Datatilsynet for et persondatasikkerhedsbrud tilbage i 2018, oplyser den lokale ugeavis 2770 Tårnby.

En medarbejder, der skulle massefremstille 269 fysiske breve til borgere, der ikke modtager digital post, kom til både at sætte cpr-numrene i adressefeltet og at glemme at ændre det til hvidt, som man skal. Så cpr-numrene stod altså fuldt læselige på brevene.

Tilsynet kritiserer kommunen for ikke at have lavet en risikovurdering og ikke have vejledt medarbejderen tilstrækkeligt. I første omgang blev tilsynets kritik forelagt byrådet på et lukket punkt, og først efter byrådsmedlem Dennis Clausen (V) havde undret sig over lukketheden, blev sag og bilag ifølge avisen åbnet. 

ka

Stillinger fra Lundgaard Konsulenterne
dkjob
www.mercuriurval.com
Fordi mennesker betyder alt