Byrådsmøde om Vinge-udbud udsat påny

KORT NYT19. SEP 2019 8.09

FREDERIKSSUND: Det er tilsyneladende svært for Frederikssund Byråd at få fremmet sagen om udbud af retten til at bygge i Vinge. Her er Banedanmark netop gået i gang med at opføre en statsbetalt S-togsstation med en forsikring om, at der var fremdrift i den nye by. Det skriver Frederiksborg Amts Avis.

For tredje onsdag i træk skulle byrådet mødes ekstraordinært for at drøfte, hvordan arealer nær byens centrum kan genudbydes til byggefirmaer. Det sker efter en udbudsrunde i sommer, hvor der ikke kom ét eneste bud. Men med kort varsel valgte borgmester John Schmidt Andersen (V) at aflyse aftenens lukkede møde, fordi politikerne fortsat mangler oplysninger i sagen.

- Vi fik fem nye bilag i sagen fra forvaltningen og kun 24 timer til at sætte os ind i det. Det er alt for lidt tid - og jeg er ikke den eneste med det synspunkt, siger Pelle Andersen-Harild (EL), der er godt tilfreds med aflysningen.

MG
 

Stillinger fra Lundgaard Konsulenterne
Lundgaard
Nyhedsbrev