dkmedier
dkindkob
dknyt
dksocial
dksundhed
doi
doi

Nordjylland undersøger 215 grunde for forurening

Region Nordjylland undersøger i 2019 en lang række grunde, hvor mulig forurening kan udgøre en risiko for grundvandet og menneskers sundhed.
18. SEP 2019 15.06

NORDJYLLAND: Region Nordjylland gennemfører hvert år indledende forureningsundersøgelser af mulige jordforureninger i Nordjylland. Undersøgelserne skal afklare, om typisk forurenende aktiviteter som fx autoværksteder, renserier og olieoplag har forurenet jorden og grundvandet.

Siden 2016 har regionen haft et øget fokus på undersøgelser af brancher, der har anvendt pesticider. I 2019 undersøger regionen derfor blandt andet en lang række maskinstationer, lossepladser og gartnerier, hvor mulige spild kan udgøre en risiko for grundvandet.

Historisk set har der været anvendt mange forskellige pesticider i Danmark, og regionen har valgt at benytte nogle nye større analysepakker, hvor grundvandet analyseres for cirka 240 pesticider.

- Det er vigtigt at beskytte vores grundvand og drikkevand. Grundvandskvaliteten er under pres – ikke mindst fra forureningen med pesticider. Derfor skal vi undersøge og rydde op ved de punktkilder, der kan udgøre en trussel mod kvaliteten af det grundvand vores børn og børnebørn skal drikke i fremtiden, siger Mads Thomsen (V), der er formand for regionsrådets Klima- og Miljøudvalg. 

Her udfører regionen undersøgelser
I 2019 udfører regionen indledende undersøgelser på 215 grunde i de nordjyske kommuner. Undersøgelserne er en del af regionens samlede indsats på jordforureningsområdet, der derudover omfatter afgrænsende undersøgelser og oprydninger på grunde, hvor allerede kendte jordforureninger udgør en risiko for grundvandet eller for sundheden for de mennesker, der bor på de forurenede grunde.

Undersøgelserne og afværgeprojekterne er nærmere beskrevet i indsatsplanen for jordforureningsområdet, som hvert år vedtages af Regionsrådet.

Kortet viser de steder, hvor regionen i 2019 udfører indledende undersøgelser. Undersøgelserne udføres for at se, om der er en forurening, der kan påvirke grundvandet, indeklimaet i en bolig, eller om der er en risiko for at komme i kontakt med forureningen.

Finder regionen en forurening, som udgør en risiko for grundvandet eller menneskers sundhed, vil de berørte grunde indgå i regionens videre prioritering med henblik på at afklare risiko og fjerne forureninger for at sikre grundvandet og menneskers sundhed.

MG

Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.

Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Nyts artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.

Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Nyts artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Nyt

Afvigelse fra ovenstående kræver skriftligt tilsagn fra DK Medier.

https://www.dknyt.dk/artikel/nordjylland-undersoeger-215-grunde-for-forurening

GDPR