Hjemmeplejen i Halsnæs får påbud om patientsikkerhed

KORT NYT18. SEP 2019 6.17

HALSNÆS: Halsnæs Kommune får hård kritik i en rapport på baggrund af et tilsyn med hjemmesygeplejen gennemført i april i år, skriver Frederiksborg Amts Avis. Styrelsen for Patientsikkerhed udtaler kritik på 10 ud af 14 målepunkter, blandt andre medicinhåndtering, dokumentation og faglige instrukser.

Styrelsen for Patientsikkerhed indplacerede efter tilsynsbesøget Halsnæs Hjemmesygepleje i kategorien 'større problemer af betydning for patientsikkerheden', og efter at kommunen har haft lejlighed til at udtale sig og forklare, konstaterede styrelsen for nylig, at flere af de uopfyldte målepunkter stadig ikke er bragt i orden. Der er derfor nu udstedt flere direkte påbud til kommunen om at man skal opfylde nærmere fastsatte krav om at bringe forholdene i orden.

Ifølge direktør Niels Milo Poulsen vil Halsnæs Kommune 'gøre alt for at leve op til påbuddene og få dem væk igen'. Konkret vil man i næste uge fremlægge en handleplan.

mk

 


 

Se flere stillinger
Nyhedsbrev