RUDERSDAL: Nye regler betyder, at det er blevet lettere for det offentlige at installere solceller, og det er en mulighed, som Rudersdal Kommune benytter sig af, når man eksempelvis vil etablere solceller på taget af en ny institution. Reglerne betyder, at kommuner kan søge om dispensation om kravet til selskabsdannelse i forbindelse med solceller til nybyggeri. Et krav, der ifølge formand for Rudersdal Kommunes Miljø- og Teknikudvalg Court Møller (R) har været en 'showstopper'. Det skriver Frederiksborg Amts Avis.
Energimanager i Rudersdal Søren Hansen mener, at muligheden for at søge om dispensation giver kommunerne nye gode muligheder for at udvikle energiløsninger til gavn for miljøet.
- Nu kan vi eksempelvis lave en ansøgning til Energistyrelsen, hvor vi argumenterer for, at to bygninger på tværs af matrikler egentlig hører sammen - det kunne være en skole og en idrætshal - og derfor skal kunne benytte solcelleanlægget fra én af bygningerne, siger Søren Hansen.
MG
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Nyts artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Nyts artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Nyt
Afvigelse fra ovenstående kræver skriftligt tilsagn fra DK Medier.