Trods politiske intentioner om at sprede de studerende mere ud i landet fortsætter de med at klumpe sig sammen på institutionerne i de største byer. Siden 2016 er det sågar gået den modsatte vej af den ønskede, viser en analyse fra organisationen Balance Danmark ifølge Jyllands-Posten lørdag.
I 2019 blev 81 pct. af de studerende, der blev optaget på en videregående uddannelse, optaget i hovedstadsområdet, Aarhus, Odense eller Aalborg, mens 19 pct. blev optaget i det øvrige Danmark. Til sammenligning blev 80 pct. af de studerende i 2016 optaget i de fire største byer, hvor koncentrationen også er størst, når man ser på antallet af studerende sammenlignet med indbyggertal.
Især på universiteterne er fordelingen skæv. Her er blot 5 pct. i 2019 blevet optaget på en uddannelse uden for de fire største byer, viser analysen. Når det gælder professionshøjskolerne, er fordelingen mere ligelig. Her bliver godt hver tredje studerende optaget i de mindre byer.
rp
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Nyts artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Nyts artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Nyt
Afvigelse af ovenstående kræver skriftlig tilsagn fra DK Medier.