dkmedier
dkindkob
dknyt
dksocial
dksundhed
doi
doi

Leder af Københavns Sundhedsteam fik pris og 150.000 kr.

Overlæge Henrik Thiesen har gennem 20 år skabt sundhedstilbud til udsatte mennesker.
14. SEP 2019 9.33

KØBENHAVN: Onsdag modtog overlæge Henrik Thiesen Novavi-prisen for sit mangeårige arbejde med socialt udsatte i København. Foruden æren overrakte Fonden Novavi også en check på 150.000 kr. til overlægen.

Henrik Thiesen har gennem 20 år skabt sundhedstilbud til udsatte mennesker og er derudover overlæge for stofindtagelsesrum og hjemløseklinikker i hele hovedstaden. I 2005 startede han Københavns Kommunes opsøgende Sundhedsteam for hjemløse, som er lægepraktis uden klinik, hvor alt arbejdet foregår, der hvor den hjemløse nu er.

Henrik Thiesen var glad og beæret over at modtage prisen og takkede blandt andet Københavns Kommune i sin tale:

- Arbejdet med at skabe bedre sundhedsforhold for mennesker med svært udsatte liv ville ikke være muligt, hvis ikke min kommune havde afsat midler til at grundlægge det team, som nu trofast er mødt på arbejde i snart 15 år, og som danner den reelle baggrund for, at vi kan hjælpe og behandle den enkelte. Så prisen er en fælles pris til hele teamet.

I forbindelse med prisoverrækkelsen roste Fonden Novavi også Henrik Thiesens arbejde.

- Der er tale om en indsats langt ud over det sædvanlige, og Henrik går om nogen i spidsen for, at forebyggelse og behandling af misbrug er af enorm betydning for de ramte, de pårørende og for samfundet, sagde direktør Mikael Jakshø.

co

Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.

Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Nyts artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.

Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Nyts artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Nyt

Afvigelse fra ovenstående kræver skriftligt tilsagn fra DK Medier.

https://www.dknyt.dk/artikel/leder-af-koebenhavns-sundhedsteam-fik-pris-og-150-000-kr

GDPR