SKANDERBORG: Der bliver ingen træterrasser omkring tårnet på Himmelbjerget. Væk er også udsigtsrum, som i fjor til stor frustration hos nogle borgere blev præsenteret i en arkitektskitse. I stedet skal fortællingen og kulturen omkring det historiske mødested være centrum i den videre fysiske udvikling af bjerget, oplyser Jyllands-Posten.
En gruppe borgere samlede sig i foreningen 'Folkets bjerg', som er imod arkitektplanens 'mainstreamløsninger' og hellere vil snakke jordnære forbedringer som mere sikre stier i området. 18 foreninger, virksomheder og ildsjæle har nu bearbejdet ideer fra et borgermøde med 300 deltagere i februar 2019.
Styregruppeformand og borgmester Frands Fischer (S) siger nu efter den seneste proces, at 'Præmissen er, at vi har et Himmelbjerget, der historisk har en betydning. Hvis der skal laves noget fysisk, skal det være for at understøtte det. Jeg hører alle sige, at tårnet er perfekt, som det er, og terrassen er droppet. Det samme er de andre kreative ideer, som var lidt til den gode side'.
ka
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Nyts artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Nyts artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Nyt
Afvigelse fra ovenstående kræver skriftligt tilsagn fra DK Medier.