Idrætshal lukket da flagermus har valgt den som ynglested

KORT NYT11. SEP 2019 6.40

GRIBSKOV: Bjørnehøjskolen i Annisse Nord i Gribskov Kommune har måttet lukke sin idrætshal Bjørnehøjhallen midlertidigt, fordi en flagermusekoloni har udset den som ynglested, skriver Frederiksborg Amts Avis. Flagermus er totalfredede og må ikke bekæmpes med hverken fælder eller gift. 

Lukningen er sket i samråd med embedslægeinstitutionen, fordi flagermusenes ekskrementer kan være bærer af rabies-smitte. Ekskrementerne klæber sig fast til vægge og installationer omkring den lille sprække ved en ventilationskanal, som flagermusene benytter til at komme ind og ud.

Efter anvisninger fra Naturstyrelsen og har skolens pedeller bygget en sluse uden på sprækken, så flagermusene kan finde ud i det fri men ikke komme ind igen. De sidste unger forventes fløjet fra reden i den kommende weekend, hvorefter slusen vil blive fjernet.

mk

 

Stillinger fra Lundgaard Konsulenterne
Lundgaard
Nyhedsbrev