Kystdirektoratet afviser fjordbad ved Kolding-marina

KOLDING: Koldings borgere og turister kommer alligevel ikke til at kunne hoppe i bølgerne fra et fjordbad på en kunstig ø for enden af den kommende bydel, Marina City, som er under planlægning ved Marina Syd ved Skamlingvejen, skriver JydskeVestkysten.

Kolding Kommune har nemlig besluttet at pille 'Kystens Perle', som fjordbadet er blevet kaldt undervejs i planlægningsarbejdet, helt ud af det kæmpestore projekt.

Årsagen er, at Kystdirektoratet har signaleret, at man herfra ikke vil acceptere, at den lille kunstige ø bliver anlagt. Og eftersom hele Marina City-projektet skal godkendes af Kystdirektoratet for at kunne blive til noget, er 'Kystens Perle' nu streget ud af planerne.

MG

Se flere stillinger
Nyhedsbrev