AARHUS: The Ocean Race – tidligere kendt som The Volvo Ocean Race – kommer til Aarhus i 2022. Aarhus er den første by i 2022, The Ocean Race har valgt at offentliggøre. Løbet er verdens længste offshore kapsejlads.
- Aarhus har opnået en helt enestående position som en verdensklasse-arena for internationale sejlsportsbegivenheder, og det er The Ocean Race i dén grad med til at understrege. Der er lagt op til en storslået sportslig begivenhed for det maritime Danmark og samtidig en folkefest på havnefronten i Aarhus, når The Ocean Race lægger til land i Aarhus i 2022, siger borgmester i Aarhus, Jacob Bundsgaard (S).
Sidste år fik aarhusianerne en forsmag på de store skibe, da byen lagde bøje til et såkaldt Fly-by, hvor skibene var inde i havnen og runde en bøje foran DOKK1. Aarhus var ligeledes i august sidste år vært for VM i sejlsport for samtlige olympiske klasser. Gennem de mange sejlsportsevents har Aarhus i samarbejde med blandt andre Sport Event Denmark gjort sig gode erfaringer med afvikling og har også gennem sidste seneste år haft et specifikt fokus på, hvordan maritime sportsevents kan bidrage til at imødekomme FN’s verdensmål indenfor specielt vand og bæredygtighed.
rp
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Nyts artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Nyts artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Nyt
Afvigelse fra ovenstående kræver skriftligt tilsagn fra DK Medier.