Frederiksberg-plads får navn efter eks-borgmester

KORT NYT29. AUG 2019 13.35

FREDERIKSBERG: Nu afdøde borgmester John Winther (K), der gennem sit mangeårige virke for Frederiksberg har betydet meget for byen, bør have en passende, betydningsfuld lokalitet at lægge navn til.

Sådan lød det blandt andet i sagsfremstillingen til det seneste byrådsmøde, hvor der blev arbejdet videre med en hensigt om at finde navne til betydningsfulde bysbørn - ikke mindst kvinder. Beslutningen blev, at der skal arbejdes for, at den centrale del af Solbjerg Plads omdøbes til John Winthers Plads.

John Winther, der døde i julen 2017, var Frederiksbergs borgmester i 23 år fra 1978-2000.

ka