Sygehus afspærret på grund af bombefrygt

KORT NYT27. AUG 2019 8.17

NORDJYLLAND: Forsvarets ammunitionsryddere måtte tilkaldes, da en taske i nat var blevet efterladt foran Aalborg Universitetshospitals afdeling i det centrale Aalborg. Politiet rykkede ud omkring klokken 00.30 og afspærrede kvarteret omkring sygehuset i Reberbansgade, der blandt andet huser en fødegang, hvor patienter måtte føres ind ad bagindgangen, oplyser DR Nordjylland. 

To timer efter alarmen indløb, blev tasken skudt af ammunitionsrydderne. Det viste sig, at den ikke indeholdt en bombe. Ifølge vagtchef Poul Fastergaard var der tale om en grov spøg begået af tre store drenge. Drengene var blevet filmet af overvågningskameraer, og senere på natten kunne politiet anholde to af dem. Der er tale om en 14-årig fra Hals og en 15-årig fra Aalborg.

- De ville ikke sige noget som helst om motivet. Vi valgte at køre dem hjem til deres forældre, og de sociale myndigheder er også blevet kontaktet, siger vagtchefen til DR.

ibs

Stillinger fra Lundgaard Konsulenterne
Lundgaard
Nyhedsbrev