
KOLDING: Socialdirektør Lars Rasmussen og en tidligere økonomichef har begge mistet deres job med øjeblikkelig virkning efter at have forsøgt at skjule den reelle størrelse af et millionstort overforbrug.
I en kortfattet meddelelse på Kolding Kommunes hjemmeside her til morgen oplyses det, at kommunens revisionsfirma har konstateret 'væsentlige fejl på Socialforvaltningens område' i 2018-regnskabet. Regninger fra sidste år er i strid med reglerne overført til 2019, så underskuddet for 20128 fremstod mindre, end det reelt var.
Ifølge JydskeVestkysten er der sket overførsler for 19,3 mio. kr.
Den daværende økonomichef har i mellemtiden fået nyt job i socialforvaltningen som seniorkonsulent, og det blev han af kommunaldirektør Thomas Boe fritstillet fra mandag. Tirsdag besluttede økonomiudvalget på et ekstraordinært møde at skille sig af med socialdirektør Lars Rasmussen.
Fratrædelsen og fritstillingen i socialforvaltningen kommer kun få måneder efter, at Kolding Kommunes tidligere uddannelses- og børnedirektør Helle Thiele, en skolechef og en økonomichef i børne- og uddannelseforvaltningen blev fyret efter omfattende regnskabsrod og overforbrug for 29 mio. kr. i deres forvaltning.
mk
OPDATERING kl. 7.59: Ordet 'fyret' i overskriften ændret efter henvendelse fra Koldings borgmester Jørn Pedersen (V), der henviser til at der er indgået en fratrædelsesaftale.
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Nyts artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Nyts artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Nyt
Afvigelse af ovenstående kræver skriftlig tilsagn fra DK Medier.