Stor forskel på kommuners evne til at få fleksjobbere i arbejde

Flere med handicap skal i job. Det har været en politisk målsætning siden den tidligere regering i en bred aftale sidste år i november afsatte 128 mio. kr. af satspuljemidlerne til området.

Alligevel er der stadig store forskelle på, hvor gode kommunerne er til at få personer med handicap eller måske en kronisk sygdom i arbejde. Blandt andet i hovedstadsområdet. For eksempel er over hver femte, som er visiteret til et fleksjob, arbejdsløs i Rudersdal Kommune, mens det i Lejre Kommune er under hver tiende.

Det viser beregninger som DR København har lavet på baggrund af de nyeste tal fra Jobindsats.dk.

Det er, fordi nogle kommuner ikke prioriterer fleksjobberne, mener Thorkild Olesen, som er formand for Danske Handicap-organisationer.

- I nogle jobcentre bliver man visiteret til et fleksjob, og så hører man ikke mere fra kommunen, før man selv gør en hel masse for det. I andre kommuner laver man for eksempel en jobkonsulent, som tager fat i de her personer, som er visiteret til et fleksjob, og finder et job sammen med dem, siger Thorkild Olesen til DR København.

I Glostrup Kommune er hver femte fleksjobber arbejdsløs. Her er formanden for arbejdsmarkedsudvalget, Torben Jensen (S), uenig i, at man gør for lidt. Men det kan være svært at prioritere hele beskæftigelsesområdet samtidigt, siger han.

- De sidste par år har vi lagt en stor indsats på at få vores langtidsledige i job. Det er gået rigtigt godt. Derfor flytter vi nu fokus videre til en ny gruppe, og her er fleksjobberne også med, siger Torben Jensen til DR København.

I Lejre Kommune har man et tæt samarbejde med de lokale virksomheder været en succes. Her besøger jobkonsulenter virksomhederne med fleksjobkandidater, og det har fået tallet ned over de sidste år.

- Det jeg selv hører fra virksomhederne er, at de får nogle fleksjobbere, som fungerer og er afklaret med det, de skal, når de starter, siger Christian Plank (SF), som er formand for kommunens arbejdsmarkedsudvalg.

Brug for tættere dialog
Ifølge Dansk Erhverv er der netop brug for en meget tættere dialog mellem virksomheder og jobcentre, hvis flere skal i fleksjob.

- Det kræver en større indsats fra virksomheden, men i særlig grad fra jobcentrene i forhold til at få specificeret, hvad det er for nogle kompetencer, den enkelte har, og hvad det er for nogle skånehensyn, virksomheden skal være opmærksom på, siger underdirektør Stine Pilegaard.

På Christiansborg mener Socialdemokratiets beskæftigelsesordfører Leif Lahn Jensen, at forskellene kommunerne imellem skyldes, at de står med forskellige udfordringer på beskæftigelsesområdet. Men det skal blive bedre, understreger han.

- Det er noget af det, vi er nødt til at kigge på, når vi skal til at evaluere og gøre førtids- og fleksjob-reformen bedre. Altså se om vi, ligesom i beskæftigelsesindsatsen, kan måle de enkelte kommuner og få dem, der ikke gør det så godt, til at gøre det bedre, siger Leif Lahn Jensen.