FREDERIKSBERG: En nu tidligere ansat i Frederiksberg Kommunes rehabiliteringsteam er blevet tiltalt for at have videregivet fortrolige personoplysninger om et antal borgere til en journalist ved dagbladet Information og for at have taget sagsakter fra sin arbejdsplads med sig hjem. Kvinden medvirkede i den forbindelse i en artikel i 2017.
Hun mener selv, at hun har optrådt som whistleblower og sammenligner sin kamp mod 'overmagten' med skæbnen for en figur i en græsk tragedie. Hun er efter sin optræden i Informations artikel blevet bisidder i 'en lang række sager' om førtidspension, og 'kommunerne har endnu ikke fået ret i en eneste af de sager', siger hun til Information.
Hendes kritik retter sig mod en statslig refusionsordning, der gør det økonomisk attraktivt for kommunerne at trække sagsbehandlingen i langdrag i stedet for at bevilge førtidspension. Hun forventer at blive dømt, men mener i øvrigt, at statsminister Mette Frederiksen (S), der som daværende beskæftigelsesminister stod bag pensionsreformen i 2012, burde give en undskylding til reformens ofre i stil med den bebudede undskyldning til Godhavnsdrengene, siger hun til Information.
mk
Læs hele historien i dagbladet Information.
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Nyts artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Nyts artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Nyt
Afvigelse fra ovenstående kræver skriftligt tilsagn fra DK Medier.