
Kulturministeriets forskningspulje har fordelt 21 mio. kr. til forskelllige projekter landet over med formålet at forske i kultur og idræt.
- Forskning på kultur og idrætsområdet giver os mulighed for at få mere viden om, hvordan kultur og idræt påvirker os som individer og samfund, og dermed opdager vi også nye mulighed og løsninger, siger kulturminister Joy Mogensen (S).
Forskningsmidlerne uddeles hvert år. Denne gang har en række nye projekter fået støtte – blandt andet forskning i inklusion af børn og unge med særlige behov gennem idræt, og en undersøgelse fra Det Kongelige Danske Musikkonservatorium om hvordan teknologi og klassisk musik kan fungere sammen.
- Vi ved af erfaring, at forskningsmidlerne vil gøre god gavn for den vigtige og betydelige forskning, der sker inden for området, ligesom de underbygger nye forskningssamarbejder på tværs af institutioner her i landet og internationalt, siger formand for Kulturministeriets Forskningsudvalg Johs. Nørregaard Frandsen.
Midlerne er fordelt efter en prioriteret indstilling fra Kulturministeriets Forskningsudvalg, som tilgodeser i alt 38 forskningsprojekter på de forskende institutioner under Kulturministeriet, idrætsområdet og de statsanerkendte museer. Der var 101 ansøgninger til forskningspuljen.
Puljen støtter forskningsprojekter, samfinansiering af ph.d.-projekter, projektmodning og gæsteprofessorater, og det er de forskende institutioner under Kulturministeriet, de statsanerkendte museer og idrætsforskningsinstitutterne, der kan søge.
MG
Se listen over støttede projekter her.
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Nyts artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Nyts artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Nyt
Afvigelse fra ovenstående kræver skriftligt tilsagn fra DK Medier.