HOLBÆK: Holbæk Kommune har fået sin første talentkoordinator, og det bliver Henrik Mosbæk. Han har takket ja til stillingen, hvor han starter 1. august 2019.
Henrik Mosbæk har siden 2018 været koordinator på Holbæk Drama College, og tidligere har han blandt andet været ansat i Folkehøjskolernes Forening og i Undervisningsministeriet.
Holbæk Kommune er én af landets seks talentkommuner. Med denne titel følger en mio. kr. i tilskud til kommunens projekt Talent Holbæk. I sin ansøgning til Slots- og Kulturstyrelsen har Talent Holbæk lagt vægt på en vision om at udvikle et østdansk center for kunstnerisk talentudvikling. Udviklingen skal ske på tværs af billedkunst, scenekunst og musik. Det er en vision, som nu får optimale betingelser. Som talentkoordinator kommer Henrik nemlig til at arbejde med den kunstneriske talentudvikling.
MG
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Nyts artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Nyts artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Nyt
Afvigelse fra ovenstående kræver skriftligt tilsagn fra DK Medier.