Sygeplejerske misbrugte hjælpeløs patient

KORT NYT28. JUN 2019 6.13

NORDJYLLAND: En mandlig sygeplejerske er dømt for at have misbrugt en stærkt påvirket mand, der var indlagt på sygehuset. Vestre Landsret har idømt den 46-årige ti måneders fængsel for blandt andet sexmisbrug af en hjælpeløs patient. Episoden fandt sted under karnevalet i Aalborg sidste år.

Her blev en 23-årig mand indlagt akut, da han var stærkt påvirket af både alkohol og narkotika. Den 46-årige udnyttede mandens hjælpeløse tilstand til at udføre oralsex på ham. 

Ud over de ti måneders fængsel besluttede Vestre Landsret, at den 46-årige ikke må arbejde som sygeplejerske i fem år. Dermed stadfæstede landsretten den dom, som Retten i Aalborg nåede frem til den 18. december sidste år. Den 46-årige har under sagen nægtet sig skyldig og havde anket dommen for at blive frifundet.

Ritzau

Stillinger fra Lundgaard Konsulenterne
dkjob
www.mercuriurval.com
Fordi mennesker betyder alt