Læge undlod hjælp og mister ret til at arbejde i to år

KORT NYT26. JUN 2019 14.43

I en usædvanlig sag er en læge onsdag blevet kendt skyldig i at have efterladt en mand i hjælpeløs tilstand. Manden døde efter at have indtaget en farlig cocktail af sprut, stoffer og medicin. I Københavns Byret er lægen blevet idømt 60 dages betinget fængsel, oplyser retten. Samtidig mister han tilladelse til at arbejde som læge i to år.

De to mænd mødte hinanden på datingsiden boyfriend.dk. Da de to chattede, kom det hurtigt på tale, at medicin og stoffer skulle være en del af deres aften. De to mænd drak whisky, røg hash, dyrkede sex, og den ene indtog bedøvende medicin, inden de lagde sig til at sove i hvert sit rum. Men den ene mand vågnede aldrig igen af den farlige døs på stuegulvet. Her burde lægen have gjort mere for at sikre sig, at elskeren havde det godt.  

I sin strafbegrundelse lagde Københavns Byret vægt på, at det har taget politiet og anklagemyndigheden meget lang tid at blive færdig med efterforskningen. Lægen har nægtet sig skyldig. Han har nu 14 dage til at beslutte sig for, om han vil anke til landsretten.

Ritzau

Stillinger fra Lundgaard Konsulenterne
dkjob
www.mercuriurval.com
Fordi mennesker betyder alt